Buntmager i Harre?

13. februar 2023

Hvad laver en buntmager i Harre?

Buntmageri er et gammelt, traditionelt håndværk, som stadig findes i dag. Faktisk har buntmageri været et aktuelt håndværk lige så længe, som mennesker har brugt pels fra dyr. Oprindeligt havde dette håndværk dog ikke noget navn, da pels har været brugt i stort set hele menneskets historie. Dengang blev pels behandlet af dem, som skulle bruge det, men sidenhen er teknikkerne til det blevet udviklet, og dermed er der opstået faktiske håndværk inden for disse områder.
En buntmager arbejder kort sagt med at fremstille, designe, reparere, rense, ændre og sælge tøjartikler af pels.
Tidligere i Danmarks historie var det et noget mere almindeligt job at være buntmager, og der var ligeledes mange flere buntmagere rundt omkring på handelsgaderne. I dag er der ikke mange buntmagere tilbage i Danmark, men de findes endnu. En buntmager kan i dag både have sin egen butik eller være ansat, eksempelvis ved en pelsbutik. De fleste selvstændige buntmagere har dog i dag en butik med direkte salg, og de fungerer derfor sjældent udelukkende som håndværkere.
Som oftest arbejder nutidens buntmagere med produktion af forskellige beklædningsgenstande, såsom frakker, huer, jakker mm. og buntmagere arbejder desuden også med reparation og re-design af tøjartikler i pels. I den forbindelse skal buntmageren desuden vælge og indkøbe de skind, som skal bruges til fremstillingen af forskellige stykker beklædning. Her er det vigtigt, at buntmageren finder nogle pelsstykker, som passer sammen i farve og skaber en helhed, når de syes sammen. Det kan både være mange små skind eller få store, som skal sammensættes til et bestemt produkt. Efter skindene er syet sammen skal de skæres og tilpasses til et bestemt mønster. Det kan både være et standardiseret mønster eller også kan buntmageren selv skabe og tilpasse mønstrene efter individuelle mål. Herefter kan enten en håndsyer eller buntmageren selv sy og fore pelsen, så den bliver til det færdige produkt. På denne måde bliver der fremstillet og designet mange forskellige beklædningsgenstande i pels, som kan købes rundt omkring i mange butikker.
Du kan læse mere om buntmageri her på siden, både om fremstilling af pelspelsens historielæder og meget andet.

***

buntmager

Buntmager er en håndværker, der forarbejder pelsværk af dyre- og fugleskind. De vigtigste skind foruden fugleskind er mårilderhermelinzobelbjørnrævharekaninbæverchinchillaopossum og får.

Buntmageren forarbejder skindene ved en form for garvning, hvorved huden skrabes og behandles med mel, fedt, æggeblomme m.m., afhængigt af skindets art. Skindene farves derefter ved påstrygning eller neddypning. Senere sorteres de færdige skind efter farve, størrelse og hårlængde, ordnes ved afskæring af mindre pæne partier og skæres i facon. Derefter fugtes de, formes og spændes til tørring, og til sidst markeres, hvor buntmagersyeren skal sy.

Buntmagerfaget udskilte sig i 1500-tallet af det tidligere skinderfag, der indtil da også omfattede tilvirkning af pelsskind. De københavnske buntmagere dannede lav i 1515. Buntmageren uddannes i dag som beklædningshåndværker med speciale i buntmageri.

***
Buntmager eller bæredygtig tryllekunstner?
by Anne Mette Nørgaard
Buntmagerfaget er med tiden blevet mindre og mindre i Danmark. Derfor kan det være svært at finde viden om selve faget, dets teknikker og begreber på det store internet.
Hos NATURES Collection er vi stolte af buntmagerfaget og ønsker at viderebringe al den viden, vi har om faget, ud til vores kunder, så I kan blive klogere på de processer og teknikker, der fx ligger bag en pelsjakke eller et tæppe.
Læs mere om pels og hvor bæredygtigt det er.
I vores NC Studio laver vi specialordrer på puder, tæpper eller lignende, sammensyede lammeskind, reparationer af pelsjakker og meget mere.
Læs videre i dette indlæg og find ud af hvad det vil sige at zwekkepikere eller gallonere og bliv klogere på dunkning, gallonering og anbragning
Hvad er en buntmager?
En buntmager er i al sin enkelthed en håndværker, der arbejder med alle former for pels og syer det sammen til beklædningsgenstande. Man kan faktisk spore buntmagere helt tilbage til stenalderen, hvor man har fundet redskaber, der med stor sandsynlighed er blevet brugt til at skære i skind og at sy det sammen.
I flere grave fra den tredje istid er der fundet nåle lavet af ben, der er blevet brugt til at sy skind sammen med. Man har endda fundet ud af, at der blev brugt sener og tarm som tråd.
I flere hundrede år har vores forfædre brugt den naturlige pels som beklædning, for at kunne holde varmen i det skandinaviske klima.
 buntmager
Efter den tredje istid, ca. 4000 år før Kristus, har man fundet ud af, at der skete en afgørende ændring i buntmagerfaget. Massevis af rensdyr vandrede rundt i Europa og de mange skind blev nu brugt som dekorative elementer i hjemmet eller som beklædning.
Der findes fx flere hulemalerier, hvor der er afbildet en garvning og sammensyning af skind. Man har endda fundet et vægmaleri i en grav i Egypten. Her ser man, hvordan et skind bliver garvet og hvordan et leopardskind bliver lavet om til en præstedragt og som pynt på et krigerskjold.
Lige siden er det gået meget stærkt med brugen af pels og pelshandlen udviklede sig med lynets hast. Mange begyndte at bruge skindet på deres egne dyr i hele verden og i middelhavsområdet havde man allerede udviklet på buntmagerfaget i mange hundrede år.
Da den berømte romerske kejser, Julius Cæsar, rejste til England og mødte synet af pelsklædte krigere, startede den store handel med skind for alvor.
Den ældste kendte buntmager fandtes i Rom i år 56 efter Kristus. Man kan stadig den dag i dag se det gamle værksted med de store marmortavler med priser på garvede og ikke garvede skind.
De danske vikinger fik også en stor betydning for pelsbranchen. Når de drog på viking, fandt de også mange forskellige dyr, som de pelsede og solgte til fordel for korn, materialer, våben, tøj og vin. 
pelsmaskine 
Op igennem tiden skiftede pelshandlen hovedsæde, men en ting var konstant – pelshandlen vækstede og flere fik adgang til det fantastiske materiale. Det gik fra at være forbeholdt de adelige eller kongelige til at man også kunne se den almene borger bære pelsjakker.
I dag sælges der stadig pels i hele verden og på trods af indtoget af fast fashion de seneste årtier, er pelsbranchen begyndt at vinde frem igen på grund af de fantastiske bæredygtige og miljøvenlige kvaliteter, som pels har.
I disse tider er det svært ikke at overveje pels som et bæredygtigt alternativ til alt det billige tøj, som laves af plastik og som udgør en kæmpe belastning for miljøet.
Ønsker du også at værne om naturen og har du lyst til at beskytte jorden, så vi kan blive her lidt længere? Tag med os ind i pelsens verden og bliv klogere på de mange specielle begreber og udtryk, der gemmer sig bag buntmagerfaget.