Harre Herred

Herreds Våben som smykke. 

Smykket måler 16 mm x 16 mm og fremstillet efter opgave i 1985 og brugt som afskedsgave fra skolebestyrelse og lærerne på Hjerk-Harre Skole til Helga Søndergaard Jørgensen, kaldet “fru Høy”, da hun stoppede efter at have været lærer først i Harre Forskole fra 1950 og senere på Hjerk-Harre Skole fra 1968- 1985.

Inspiration til gaven kom ved at der var en artikel i Skivebogen 1984, hvor der fortaltes om herredsvåben og smykker. Se dette andet sted på hjemmesiden. Det læste jeg tilfældigvis og fik kollegaer og daværende skolebestyrelse med på ideen. Smykket blev fremstillet af guldsmed nævnt i artiklen.

Billedet her er taget 2004 af John Pedersen.

 Smykke.2

        Anna Lund Andersen


  v.Herreds Vaaben-                     v.Herreds.tegning-

  Harven.              Byskilt

Smykke.2               Fig.6.


Uddrag om Herreds Vaaben fra Skive bogen 1984.

Harrevig-egnens historie findes bla. andet omtalt i følgende bøger, også skolehistorier:
Harre Herred bestod af Åsted, Durup, Tøndering, Roslev, Hjerk, Harre,
Nautrup, Vile, Sæby, Glyngøre og Fur.
Våben fra 1556 og fra 1610 findes i Skivebogen fra 1984.
Herred er en betegnelse for en administrativ inddeling af meget gammel oprindelse. Et område skulle almindeligvis til 42 mand til militærstyrke. Der var herredsting, hvor man mødtes, Tinghøj, her i Harre Herred.
I 1231 nævnes et sted Hargæheret. (Harre Herred)
Første gang men ser skriftlige kilder om Herreder er i Valdemars jordebog 1250.
Der var en herredsfoged, der tog sig af de dømmende ting (politimester og dommer), mens en herredsskriver tog sig af det administrative retsskriver ved herredsting.
Efter reformationen havde herreder betydning for inddelingen i provstier. (Salling provsti)
1687 blev de fire herreder i Salling lagt sammen. ( Nørre-, Hindborg-, Rødding- og Harre Herred).
1689 blev herredsfogeden byfoged i Skive.
1916 ophævedes de sidste herreder og erstattedes af retskredse ved en retsplejelov.
1919 del af retskreds nr. 77.
1956 politikreds.
1970 kommunesammenlægninger, dannelse af Sallingsund Kommune.

2007 kommunesammenlægning, dannelse af Skive Kommune, hvor Salling og Skive bliver lagt sammen

Kilder om Harrevig-egnen:
Skivebogen 1909: Lidt om sallingbomålet i stavnsbåndstiden
Skivebogen 1916: Lidt degnehistorie
Skivebogen 1917: Helligkilder i Salling og Fjends
Skivebogen 1920: Skov og have i Salling og Fjends herreder
Skivebogen 1921: Et lille trav ud ad de gamle landeveje
Skivebogen 1922: Sallings marknavne (v. Jeppe Aakjær)
Et par gamle bondeviser
På aftægt
Skivebogen 1925: Sallingsk og furlandsk hedenskab (Gudmund Schütte)
Egnens gamle tingsteder (Jeppe Aakjær)
Skivebogen 1927: Sallingsysselboer og Hardsysselboer (Gudmund Schütte)
Sallingpræsters overgang til reformationen (P. Severinsen s.84-85)
Skivebogen 1933: Sallings helligdomme (Gudmund Schütte)
Skivebogen 1935: Landsbyer før udskiftningen
Folkeskolen
Skivebogen 1955: Lidt degnehistorie fra Hjerk og Harre (Ejnar Poulsen)
Skivebogen 1963: I Harre Herred (August Schmidt)
Præsteberetninger fra Viborg stift (Erik Hvidtfeldt)
Skivebogen 1964: Præsteberetninger fra Viborg stift (Erik Hvidtfeldt)
Et sallingsk bidrag til jydske sproglære (Gudmund Schütte)
Skivebogen 1978: Bajlumgård
Skivebogen 1983: Register for Skivebøger 1909-1982
Skivebogen 1984: Om herredssegl fra Salling og Fjends herreds
Årbog 1944 Salling, Fjends, Fur og Mors er udgivet af turistforeningen:
Side 15 Harrevig, hvor man i 1851 fandt den østersbanke, der gav stødet
til nutidens østersfangst i Limfjorden.
Side 39 Land og folk i Salling
Var Salling hed,
Som den er fed,
Så fandtes ej bedre
Land i kristenhed.
Side 42 Harrevig og Lysen Bredning
Side 54 sallingboen har også en god portion selvtillid og en ganske
urokkelig tro på sin egen dømmekraft. Det kan måske forveksles med
vigtighed, men det er det slet ikke. Det er bare dette, at Sallingboen har
sine meningers mod og bryder sig pokker om de mennesker, der bare går i
flok.
Side 55 Niels Rybjerg
Side 137 Østersfiskeriet i Limfjorden
Side 161 Mors og Sallings geologiske udvikling
Side 179 Om Sallingsyssels oldtid
Side 182 Hjerk Nor
Side 197 Kirker og herregårde i Fjends herred, Salling og Mors
Stavnsbunden i Salling og Fjends (udgivet i 1988):
Side 15 Niels Rybjerg
Side 25 De fremsynede bønder og Studekongen af Salling
Side 59 Mejerierne i Salling og Fjends
Saugstrup Mejeri 1892-1970!

Gudmund Schütte (sallingboer og hardsysselboer):

Sallingboen siges at holde af mad. Hjemkommen fra gilde spørger han: ”Hvad for retter fik I?” Furboen: ”Hvem drak mest?” Furboen råber over til sallingboen: ”Hvad er sallingboens største glæde?” Ekkoet svarer: ”Æde.” Morsingboen siger om sallingboen: ”Han gider gerne leve godt, især når han kan få det for intet.”

En karl fra Salling blev sendt hjem med følgende brev:

Tak skal du ha’ for din sallingbomand,

Ved ham tabt’ jeg mer’, end jeg er vand.

Gjærne vild’ han ed’, aldrig vild’ han sved’.

Her har du igen din sallingbomand.

Dog har sallingboen også ord for at kunne være rundhåndet.

Man siger ”en barmhjertig sallingbomand” i stedet for en barmhjertig samaritan.

Fjandboen: ”Vi har øl i morgen.”

Sallingboen: ” Drik I kons, vi har øl nok, vi haar brygget i guer.”

Øgenavn: Kvabjyder (ålefiskeriet)

Ejnar Poulsen ”degnehistorier:

De første degne var fæstere. Efter fundats af 21.7.1740 byggedes degnebolig med skolestue af Ole Von Hassen til Bustrup og ritmester Ravn til Harregaard. Den lå vest for kirken (anden beretning: På et bekvemt sted østen for Hjerk Kirke neden for Jens Kudskes toft).

I ca. 200 år havde Hjerk-Harre et ”skolebarn” fra Skive latinskole som degn plus en substitut  (medhjælper).

1555 Knud Degn ansat i Hjerk, men det gik ikke, Skive ville ikke af med embedet.

1644-1651 Axel Christensen degn

1687 Skat af sædedegn, men der var kun løbedegn (peblinge) fra Skive plus substitut.

1682-1710 Jørgen Christensen plus substitut

1677 Substitut boede i fæstehus i Harre.

1690 Der var ingen degnebolig og Jørgen Christensen skaffede selv hus med besvær.

Jørgen Christensen døde efter 28 års virksomhed i en alder af 67 år.

1710-1770 Niels Jørgen Knudsen Hopp degn i Hjerk. Han blev født 1685, søn af herredsfogeden

for Nørre Herred ( Knud Danielsen og hustru Birthe Pedersdatter). Han havde ingen degnebolig, men boede i et fæstehus i Hjerk. 1724 fik han 1 tdr. hrk. I fæste.

Skifteforretningen efter ham:

1 grå ko, 8 år gl. 8 RDL. 4 M. 0 SK.

1 grå ko, 7 år gl. 8 RDL. 0 M. 0 SK.

2 får á 4 Mark 1 RDL.2 M. 0 SK.

I gimmer 0 RDL.1 M. 8 SK.

1 ung galt 2 RDL.2 M. 0 SK.

Niels Jørgen Knudsen var gift med Helle Iversdatter (død 1771). De havde 5 børn.

1770-1782 Christen Nicolajsen Hjardemål, født 1748 i Torum degnebolig, degn i Hjerk.

Fag: Læsning, skrivning og regning. (60 RDL. Til degnekaldet). Løn 16 RDL. Om året (ikke fået dem fuldt ud endnu).

Han var ikke student, men havde været skoleholder i Krejbjerg sogn, kaldet til degn af etatsråd Rybjerg i København. Skulle selv holde degnebolig i orden. Ingen jord til. Kornafgift: 1 skp. Byg af hver mand i sognene, men det fik han ikke!

Fundatsen af 21. juli 1740: Ungdom pålagt at gå til undervisning i skolehuset.

Han blev senere købmand i Horsens.

Skolen brændte i Hjardemåls tid ca. 1780 og nyopførtes sydvest for den gamle.

1782-1812 Laurits Pedersen Busch

1812 Laurits Andersen Wammen, født 1780, død 1853.

I Wammens tid fik Hjerk Degneembede sin første jordlod.

Omgangsskole i Hjerk.

I Hjerk og Bajlum var der 40 børn.

I Harre, Dalstrup og Sønderup var der 35 børn.

Vium og Tinggården 20 børn.

Der var fast lærer plus en vintermedhjælper.

1853- 1859 Laurits Ibsen, født den 10.5. 1824. Skolen blev flyttet i hans tid.

1857 Der byggedes en ny skole (Hennings Sørensens gård på Skelgårdsvej)

1859-1864 Jørgen Nielsen, født 1829

1864-1892 Peder Pedersen, født 1827

1892-1923 Niels Knudsen, født 1857

1915-1954 Emiel Michael Christensen, født 1892.

Forskolen i Hjerk.

Harre var Anneks til Hjerk. Til 1740 måtte børnene søge skolen ved degneboligen i Bajlum. Siden fik man omgangslærer, som harreboerne selv måtte lønne.

1915 En skole til lærer og lærerinde

1954 Bajlum Centralskole (foruden de to forskoler til 1968) hedder Hjerk-Harre Skole

Der var omgangsskole i Harre og Vium.

Harre:

Før 1771 Jens Lund var omgangslærer i Harre

Ca. 1785 Niels Rasmussen omgangslærer i Harre

1820 Biskole i Harre

Biskole i Vium

Om vinteren ”bilærer2.Om sommeren klarer Hjerk lærer det hele.

1862 Den ”hvide” skole blev bygget i Harre

1862-1876 Jens Lauridsen, født 1836. Lærer og kirkesanger i Harre.

I 1864 var han med i krigen.

1872-1884 Ejler Ejlersen, født 1844

1884-1921 Anders Kristian Nielsen Lindum, født 1859

1921-1927 Vilhelm Alfred Hansen, født 1891

1927 Johannes Møller, født 1894.

Han begyndte som vikar i Hjerk 1923.

1954-1960 Skoleleder i centralskolen i Bajlum

1907-1968 Kommunal forskole i Harre

Per Hansen var sognerådsformand, Ingvard Tang Jørgensen (Børges far) var også i sognerådet dengang i 50erne, da skolebyggeriet blev besluttet og sat i gang. Hvor den skulle ligge var der delte meninger om.

Kommunen havde foråret 1940 købt et område ved Harre Vig, der hvor der i dag er sportsplads og offentlig badestrand. Anders Ravn havde cementstøberiet længere henne ad stranden.

I august 1940 havde Jacob Brunsgaard, Christian Toft, Niels Kudsk, Uffe Jørgensen og Arne Jørgensen og Esper Jørgensen købt Traps enkes ejendom ved vandet ved siden af sportspladsen. April 1942 overtog Esper, Arne – og Uffe Jørgensen de andres andele. (I 1964 blev Uffe eneejer.) Nogle mente, at skolen skulle ligge over for sportspladsen på engen. Det kunne der imidlertid ikke opnås enighed om, så enden blev, at der blev opkøbt et stykke jord af Magnus Østergaard fra Bajlum Overgård. Byggeriet blev påbegyndt i december 1952. Tage Hansen, arkitekt fra Skive, stod for byggeriet. Han havde specialiseret sig i skolebyggeri. Nogle penge blev lånt i Bikuben. Anker Sørensen, murermester fra Durup, lavede murværket, Ejner Dalgaard, tømmermester fra Roslev, lavede tømmerarbejdet Gjørtz lavede smedearbejdet, Arne Stengård malerarbejdet og Børge Tang Jørgensen leverede lamper til skolen. Ved indvielsen holdt Kristian Iversen tale.

I 1954 blev Hjerk-Harre Skole bygget. I starten var skolen for 4.-7. klasse. Førstelærerboligen blev bygget samtidig med skolen og blev anvendt til 1973, hvor daværende skoleleder flyttede til Glyngøre.

I enden af skolen var en lejlighed til 2. læreren. Denne lejlighed blev senere inddraget til klasseværelse. I dag 2003 er der børnehaveklasse og skolefritidsordning i lokalerne.

Der blev senere bygget to lærerboliger ved siden af skolen. De blev senere solgt fra. Ove Mortensen købte den, han boede i.

Forskolerne i Hjerk og Harre lukkede i 1968 og børnene 1.-3. klasse flyttede til Bajlum.

I 1970 blev der bygget et klasseværelse til skolen, da der startede en dobbeltklasse (2 x16 elever)

I 1973 startede den første børnehaveklasse. Det var i den gamle førstelærerbolig.

I 1979 indviede en til – og ombygning af Hjerk-Harre Skole.

Skolefritidsordningen overtog 1991 den gamle førstelærerbolig.

I 1994 fejredes skolens 40 års fødselsdag og mange gamle elever mødt op.

Siden 1997 er der børnehus for den gamle førstelærerbolig.2008 flytter børnehusets med personale til Roslev.

Lederen er Jette Otto( 1997-2008 )

I 2001 er SFO er flyttet over i skolen. 2007 tilbage til førstelærerboligen.

Judith Didriksen (1996- )og Dorthe Pedersen (2002 – maj 2006 ) er ansat i SFO. Judith underviste en overgang også nogle timer på skolen, mens Dorthe også var i Børnehuset. Peter Adler Jensen er ansat i SFO august 2005- 2007.

Hjerk Harre Skoles ledere:

1954-1960 Johannes Møller

1960-1964 Holger Jensen

1964-1976 Aage Jensen

1976-1990 Erik Krogh Kristensen

1990 Lise Lotte Broström (konstitueret)

1990-1994 Hans Melchiorsen (konstitueret)

1994-2006 Hans Melchiorsen

2005/2006- 2008 Søren Brogaard Jørgensen (konstitueret)

2008 Roslev og Hjerk-Harre en skole med 2 undervisningssteder under ledelse af Stefan Frøkjær-Jensen

Læs også om Laura Krieger, lærerinde, andet sted, da der har været skrevet om hende i kirkeblad.

Bemærk Hjerk-Harre Skole blev 50 år i august 2004
Venlig hilsen
Anna
redigeret 6.4. 2009


Om herredssegl fra Salling og Fjends

– men især om Harre herreds

Af Poul Ebbe Nielsen, København

Min Mors og Fars slægt har gennem generationer tilhørt egnene omkring Vile, Nautrup, Glynge og Durup i Nordsalling. Selv voksede jeg op i Durup, men tog til København, da jeg skulle begynde at studere. For et års tid siden sad jeg i Durup og ryddede op i noget medicin, som var efterladt efter min Far. Mine Øjne faldt da på en receptkuvert fra Roslev Apotek, hvor man havde afbildet de to herredssegl tilhørende Harre og Nørre Herred. Under seglene var anført sognene i de to herreder. Jeg blev meget optaget af de to segl, som jeg ikke tidligere havde kendt, og tænkte på, hvor de mon stammede fra. I seglet fra Harre Herred kunne man læse: HIC HARRE HERID HABITANTIBUS. Dette oversatte jeg først med: Her er en indbygger fra Harre Herred. Ved senere kontakt med min tidligere latinlærer blev jeg dog belært om, at den korrekte oversættelse er: »Dette er til brug for dem, som bebor Harre Herred«.
Da vi igen skulle rejse fra Salling fik alle børnebørnene nogle penge af Farmor. Straks var der tale om at købe både det ene og det andet. Vi blev dog enige om ‑børnene og jeg ‑ at vi skulle anvende pengene til noget mere varigt, til et minde om Farmor og Farfar. På køreturen tilbage til København kom jeg atter til at tænke på det smukke segl fra Harre Herred, og så foreslog jeg mine tre piger, at vi måske skulle få fremstillet nogle smykker, hvor det midterste parti i seglet kunne anvendes som motiv. Og hvad er motivet da? Ja, det er såmænd en stiliseret harve, hvor der er tre rækker med seks tænder (Fig. 1). Harven er fremstillet med en krog foroven, så man næsten kan forestille sig, at den kan hænges op på væggen efter endt brug. Men motivet er også meget andet, blandt andet et meget smukt kors.
Da vi kom hjem, henvendte vi os til en dygtig guldsmed. Der blev fremstillet et udkast i sølv med guldtænder. Dette hængesmykke var vi ikke helt tilfredse med, og guldsmeden gik atter i tænkeboksen. Et par måneder senere sad jeg og talte med en af mine patienter, en videbegærlig universitetslektor. Han fortalte mig om en vennekreds, han havde, hvor man diskuterede alt muligt, og hvor man elskede at dykke ned i underlige spørgsmål. Jeg spurgte da, om han ikke kunne finde ud af, hvor jeg kunne læse om herredssegl, nærmere betegnet Harre Herred i Nordsalling. Da han næste gang mødte op, lagde han en seddel på bordet og sagde: »Værsågod, der står, hvor man finder yderligere oplysninger«. Og hvad har jeg så fundet ud af? Ja, det vil jeg fortælle om i det følgende.
Slår man op i Trap Danmark (‘) under herrederne i Salling og Fjends, finder man et segl angivet for hver af de fem herreder og for Skive købstad (Fig. 1). Den gamle herredsopdeling, som tildels går igen i den nu gældende opdeling i storkommuner, fremgår af det kort, som er anført forrest i artiklen. Herredsseglene i Trap Danmark er cirkelrunde eller ovale og har en inskription, som er anført radiært rundt i kanten. Under seglene er markeret forskellige årstal fra slutningen af det 16.ende århundrede og første halvdel af det 17.ende århundrede, men ellers er der ingen yderligere oplysninger i denne kilde. Seglene fra Nørre Herred og fra Rødding Herred har som motiv nogle fisk, som svømmer mellem stiliserede bølger. Det samme motiv går igen i det ældre segl fra Fjends og i det velkendte segl fra Skive. I seglet fra Hindborg Herred ser man en smuk hane og i et senere segl fra Fjends Herred tre planter, som skal forestille aks.


 

Vil man vide mere om disse segl og om herredssegl i det hele taget, er der kun få kilder at søge til. Den første større samlede beskrivelse af de danske by‑ og herredssegl er at finde i Tidsskrift for Kunstindustri fra 1893 (2). 1 dette bind har Anders Thiset skrevet en spændende beretning med titlen: »Orn Danske By‑ og Herredsvaaben«. Anders Thiset levede fra 1850 til 1917 og var genealog og heraldiker. Han begyndte sin karriere i »Intendanturen for den kgl. Civilliste« og endte som arkivar i Rigsarkivet. Hans mest kendte arbejde er »Danmark Adels Aarbog«, som udkom i 1883, samt »Danske adelige Sigiller fra XV., XVI. og XVII. Aarhundrede«, udgivet i 1905. Forfatteren indleder sin beretning om By- og Herredsvaabnene med følgende:

»For de fleste af vor Tidsalders Mennesker staaer vel Heraldiken, ialtfald her tillands, som en overgjemt Videnskab, der uden Skade kunde lægges helt paa Hylden sammen med Stjernetyderi, Guldmageri og andre af Middelalderens brødløse Kunster; men dette er en ganske urigtig, om end let forklarlig Forestilling. Den hidrører fra den blandt Menigmand almindelige Tro, at Brugen af Vaabenmærker var og endnu er en Adelen forbeholdt Rettighed, som er de andre Stænder aldeles uvedkommende. Sandheden er imidlertid, at igjennem hele Middelalderen og den senere Tid havde Geistlighed, Borgere og Bønder, ikke blot sluttede sammen i Samfund (By‑, Herreds‑, Kirke‑ og Klostervaaben), men ogsaa enkeltvis, samme Ret som Adelen til at betjene sig af heraldiske Emblemer, en Ret, der ogsaa, navnlig for de personlige Mærkers Vedkommende uanfægtet udøvedes og endnu udøves den Dag i Dag. Sandt nok, at da Beseglingen af Breve og Aktstykker med Skrivekunstens almindelige Udbredelse tabte en stor Del af sin Betydning, saa bortfaldt ogsaa Nødvendigheden af at have et personligt Signet, ligesom de faste Slægtnavne for en Del overflØdiggjorde Brugen af særskilte Slægtvaaben; men derfor døde Heraldiken ikke ud ‑ tvertimod, den træder os lyslevende imøde paa alle Steder, ved alle Lejligheder; Lande, Fyrster, Provindser, Byer, for ikke at tale om de adelige og utallige borgerlige Slægter føre endnu Vaaben; vi see dette ikke blot i Sigiller, men ogsaa paa Bygninger, Skibe, Mønter og Værdipapirer, i Faner og Emblemer, osv. osv. «
Anders Thiset havde meget lidt til overs for heraldikens stade her i landet i slutningen af det forrige århundrede, hvilket vil fremgå af det følgende citat:

»Alle den tydske Heraldiks Hovedregler, saasom at Farve kun anvendes paa Metalgrund eller omvendt.‑ Metal paa Farve, men ikke Farve paa Farve, Metal paa Metal, at Hjelmtegnet skal vise samme Vei ‑ Front eller Profil ‑ som Hjelmen osv. osv., følges nØie i den gamle danske Heraldik; men ingensinde vides Reglerne, som alt anfØrt, at være blevne optegnede her tillands, og Følgen blev, at efterhaanden som Signetstikkeri, Vaabenmaleri osv. kom i Hænderne paa danske, i Hjemmet uddannede Kunstnere og Haandværkere, gik ikke blot her som andetsteds den gode Smag tilgrunde, men alle Regler og Skranker lagdes paa Hylden, og herhjemme er i vort Aarhundrede Heraldikens Enemærker blevne et Allemands‑Territorium, hvor Ingen spØrger om Vei eller Sti, og Intet er helligt. Hvad enten det har været Rigs‑ og Byvaaben eller adelige Vaaben, der have ligget for, har Behandlingen været den samme. Myndighederne saavel som Adelen have kappedes om at prisgive Vaabnene til Billedhuggere, Malere, Tegnere, Architecter, Graveurer etc., som, deres Øvrige kunstneriske Dygtighed ufortalt, have tumlet med Skjolde, Hjelme, Kroner og Øvrige heraldiske Figurer uden andre Tøder end deres egen, mer eller mindre livlige Fantasies. «
Senere kan man læse om herredsseglene:
»Som alt bemærket, have Byer og Landsdele, her navnlig Herrederne, fordum JØrt Vaaben, eller rettere sagt bestemte Sigilmærker; de JØrste gjØre det endnu, hvorimod Herredsmærkerne desværre nu ganske synes at være gaaede af Brug. Disse Mærker ere tildels meget gamle, og de kunne, hvad Ælde angaaer, fuldt vel stilles ved Siden af Slægtvaabnene; thi vi have endnu By‑ og Herreds‑Signeter, for ikke at tale om Aftryk af saadanne, nu tabte Signeter, der utvivlsomt skrive sig fra 14. Aarhundrede eller før. Imidlertid kan en stor Del af disse Mærker kun uegentlig kaldes for Vaaben, idet de indeholde Afbildning af Stedet selv eller dets mest fremtrædende Localitet (Kirke, Slot osv.), og disse saavel som de andre mere heraldiske Mærker, der kun rent
symbolsk (ved Skib, Bølger, Træer, Anker osv.) gjengive Stedet selv, dets Beliggenhed eller Navn ‑ foruden dem, der fra den katholske Tid have bevaret Billedet af Jomfru Maria eller en eller anden Helgen ‑ fremstilles derfor i Sigillerne kun undtagelsesvis i Skjold. De have desuden en anden, mere skiftende Character end de egentlige Skjoldemærker. Naar et nyt Signet skulde stikkes, afbildede man ikke dets Figurer efter et aftryk af det forrige, men man tog til Forbillede tilsvarende Gjenstande i det virkelige Liv, saaledes som disse i det givne Øieblik toge sig ud. Derfor kan man af de vedkommende Bysigiller til en vis Grad slutte sig til adskillige Bygningers Udseende til forskjellige Tider, f.eks. Ribe Domkirkes af de forskjellige Bysigiller for Ribe.Ogsaa med Hensyn til Blaasonneringen, Vaabnets Farver, have By‑ og Herredsmærkerne deres særegne Præg. Den gode Heraldik kjendte kun de heraldiske Farver: RØdt, Blaat, GrØnt og Sort samt metallerne SØlv og Guld, eventuelt erstattede af Hvidt og Gult, hvortil en nyere Tid har fØiet alskens Overgangsfarver som Brunt, Purpur, KjØdfarve, Graat etc., overhovedet Gjenstandenes naturlige Farve.
Da det for et Par Aar siden af Hensyn til Provindsarchivernes kunstneriske Udsmykning blev overdraget mig at samle Afbildninger af samtlige danske By‑ og Herredsvaaben, gjorde jeg mig ikke blot bekjendt med de nysciterede Kilder, men jeg tyede fØrst og fremmest til det store Sigilmateriale, som findes i Rigsarchivet, og som hidtil kun for Bysigillernes Vedkommende synes at være bleven benyttet og det endog kun i ringe Grad. Dette Materiale er navnlig Rækken af Hyldingsakter fra 1584, 1608, 1610, 1648, 1650 og 1655; for Herredssigillernes Vedkommende næsten den eneste Kilde; dernæst de velbevarede Voxaftryk af jydske og sjællandske Byers Sigiller fra 1421, som findes i Samlingen Slesvig (55
56) samt en Række Toldreverser fra 1519 (Samlingen Christian II Fasc. 43). «
Og hvem var det da, man hyldede i de nævnte år? Ja, her har jeg sØgt hjælp hos min ven, historikeren Hans Peter Hilden. Han fortæller, at det har drejet sig om den tids kongehyldninger, som normalt foregik på landstingene i Viborg, Odense, Ringsted og Lund. 11584 drejede hyldningen sig om den senere Christian IV. 11608 valgte man ved stændermødet i København Christian IV.s ældste søn Christian til tronarving, og han blev senere i 1610 hyldet ved landstingene, men døde i 1637, angiveligt af druk. 1 1648 valgte og hyldede man hertug Frederik til konge (Frederik 111). 1 1650 blev kong Frederiks søn Christian hyldet på landstingene.


 

I sin oversigt har Anders Thiset givet forslag til, hvilke farver man skulle anvende på skjoldene. Angående Hindborg herreds segl foreslår han, at det skal være en sort hane med rød kam, næb og kløer i sølvfelt. Fiskene i seglene fra Nørre, Rødding og Fjends herreder foreslås fremstillet i sølv på blå baggrund, og harven i Harre herreds segl som guld på blå baggrund. Han er formentlig også ophavsmanden til de farver, som vi kender fra Skives byvåben (sølv – Ørred svømmende i blå bølger under en rød bro i sølv – felt).Disse hyldninger resulterede i, at man udfærdigede hyldningsakter, som nu opbevares i Rigsarkivet, og det er altså fra disse hyldningsakter, vi har fået kendskab til de danske herredssegl. Anders Thiset har i sin oversigt dels beskrevet de tekster, som kan læses på seglene, og dels nytegnet de enkelte by‑ og herredssegl som skjolde. Han har dog helt udeladt de smukke kalligrafiske inskriptioner, som findes på de oprindelige segl (Fig. 2).

Den anden væsentlige kilde vedrørende danske herredssegl er et smukt værk udgivet af
P. B. Grandjean i 1946 med støtte fra Carlsberg‑fondet og med titlen: »Danske Herreders Segl indtil 1660« (3). 1 dette værk kan man finde fotografiske gengivelser af by‑ og herredsseglene fra de tidligere nævnte hyldningsakter. Inskriptionerne er vanskelige at læse på gengivelserne, men billederne giver alligevel et godt indtryk af, hvordan seglene har set ud. Man må forestille sig, at de enkelte herreder i forbindelse med de omtalte hyldninger har fået fremstillet et SIGIL (stempel udformet i metal), som senere har været brugt til at sætte herredets segl og dermed bekræfte, at man støttede kongehyldningen. I efterfølgende illustrationer har jeg ud for hvert af seglene anført den tekst, som er angivet omkring seglets midtersymbol ligesom seglets størrelse er angivet.


Forleden var jeg i Rigsarkivet med henblik på at tage de ældste ‘ segl fra Harre Herred i nærmere Øjesyn. Det lykkedes ret hurtigt at finde frem til de to segl fra 1556 og 1610. Jeg havde regnet med, at de to segl var at finde blandt mange andre herredssegl på et stort hyldningsdokumetnt, men det viste sig, at seglene var anbragt på to breve, som var udstedt i Harre Herred i anledning af de tidligere nævnte hyldninger. Seglet fra 1‑556 (Fig. 4) er anvendt som underskrift på et godt ét side langt bre%. som er skrevet med en sirlig, men for ikke‑historikere næsten ulæselig håndskrift. På det bageste ark af foliopapiret har det mørkebrune segl med tiden afsat et tydeligt aftryk, som næsten gengiver motivet i seglet bedre end selve seglet. I det smukke bøttepapir kan man se et vandmærke, som forestiller en buttet bjørn.


Seglet fra 1610 (Fig. 5) er anført i et godt to sider langt brev. Det er ligsom seglet fra 1556 meget mørkt med delvis udviskede konturer. Det største og midterste segl er omgivet af fire mindre segl, som alle er udformet med to bogstaver foroven og et svært genkendeligt symbol i den nederste halvdel. I alle seglene indgår bogstavet »S«, hvorfor man kan formode at disse små segl er aftryk fra fire personlige sigiller fra nogle af herredets ledende mænd


Og hvordan gik det så med guldsmeden, som skulle fremstille ..familiesmykke på basis af Harre Herreds segl? Ja, det var vi også spændte på. Forleden ringede han og sagde, at nu var smykkerne færdige. Smukke blev de, fremstillet i sølv med atten fine guldtænder placeret minutiøst korrekt på de tynde,

Anders Thiset skriver i sit forord til beretningn om seglene: At hvad der foran er anført, vil det sees, at Meningen paa ingen Maade er, at vedkommende By­eller Herredsvaaben kun kan afbildes i nøiagtig den Udstyrelse, som jeg har givet det, .tverimod, Figurerne saavel som Skjoldformen vil i meget kunne modificeres efter den Anvendelse, Vaabnene skulle have, men til at kunne foretage lige Tillæmpninger med Held udkræves der i Reglen noget Kjendskab til Heraldikens Regler og dens Historie. I den dette skal man helst ikke indlade sig paa heraldiske Afbildninger overhovedet, ialtfald ikke vove sig længere end til en slavisk Gjengivelse af et godt Forbillede, om hvis Anvendelighed i det givne Tilfælde man har overbevist sig.«

Jeg tror, at han ville have accepteret, at vi trods manglende kendskab til heraldikens love har anvendt et herredssegl som inspiration til et Smykke, og at han ville være enige med os i, at vorcs guldsmed har løst den stillede opgave på en meget smuk


Teksten er scannet ind og der kan være  fejl og mangler.
Derfor henvises der til original bogen.


Klik på et billed og se et større

 

Fjends.Herred.              Fig.a.2.               Fjends.Herred.

 

 

 

Fig.a1.                                       Fig.a4.

 

Fig.a5.