Åbent brev
Til ledelsen i Skive kommunes tekniske forvaltning
Her på Harrevig-egnen har vi en masse historiske steder, og vi fortæller gerne om dem på historiske gåture. Harre herred har meget at byde på gennem tiden. Vi er en del, der laver meget frivilligt arbejde, således fik vi derfor midler til at forskønne torvet i Harre 2004-05, gennem fremtidsbilleder i Sallingsund kommune.
Vi har sørget for flotte stenmøbler på torvet, så der kun er lidt arbejde at vedligeholde dem, og det er der en ildsjæl, der gør.
Vi har bare et problem, hver gang vi fortæller om vores torv og stenen med Harre herreds våben, står vi på de flotte fliser med ukrudt i massevis, græstotter stikker op overalt.
Jeg har luget 20 cm højt ukrudt op, lige efter der har været en person og rengøre fortov, fliser og torv.
Turister cykler gennem Harre på margueritruten og gør stop på Harre torv, hvor må de undre sig over ukrudtet.
Vi skal her snart have en busfuld gæster på besøg, og jeg håber I fremover vil sørge for at vi ikke skal stå med krumme tæer og røde kinder, når vi, som er en del af Skive kommune, skal fortælle om vores dejlige sted.
Vi har meget at byde på, kom forbi og hør og se.
Med venlig hilsen
Anna Lund Andersen
Fjordager 5,
Harre
www.Harrevig-egnen.dk
tlf. 61711594 eller 97571594